top of page

Mindful Selv-medfølelse

Hvad er Mindful Selv-Medfølelse (MSC)?

I Mindfulness spørger vi os selv "hvad lægger jeg mærke til i dette øjeblik?". I Selv-Medfølelse spørger vi os selv "hvad har jeg brug for i dette øjeblik?". Mindful Selv-Medfølelse er således evnen til at give dig selv det, du har brug for - nu og her i et smertefuldt øjeblik.

Mindful Selv-Medfølelse består af tre dele, der ikke kan adskilles, og som til sammen hjælper os til at berolige og styrke os selv, når vi møder smerte og modgang i livet.

Mindfulness

- at tillade ubehagelige oplevelser, som de er, uden at fordømme, analysere eller fornægte dem

- at møde vores indre oplevelser med åbenhed, nysgerrighed og ikke-stræben

Mindfulness er forudsætningen for, at vi kan give os selv det, vi har brug for. Mindfulness handler nemlig om at observere, hvad der sker i øjeblikket og at registrere følelser og tanker, som de er og føles i kroppen uden at vurdere eller undertrykke dem. Først når vi har tilladt at mærke det smertefulde her og nu, kan vi respondere med venlighed og medfølelse. Mindfulness er således første skridt til Selv-Medfølelse. 

Kærlig venlighed over for sig selv

- at være god ved sig selv

- at ville sig selv det godt

- at aktivt trøste og berolige sig selv 

Kærlig venlighed betyder at møde sig selv med varme, forståelse, støtte og omsorg frem for selvkritik, nedvurderinger, krav eller foragt. Vi handler aktivt for at lindre, trøste og berolige os selv på baggrund af spørgsmålet "Hvad har jeg brug for lige nu?".

Fælles menneskelighed

- viden om at vi alle lider, og at det blandt andet er det, der forbinder alle levende væsener

- viden om at fysisk såvel som psykisk smerte er normalt og uundgåeligt

- viden om, at du ikke er alene i din smerte

Fælles menneskelighed handler om at erkende, at vi alle deler det samme eksistentielle livsvilkår, nemlig at vi hver og én kommer til at opleve fysisk og psykisk smerte gennem livet. Vi forstår, at oplevelsen af at være uperfekt er en del af det at være menneske.

 

Når vi mærker noget smertefuldt, kan vi minde os selv om, at denne oplevelse er fælles menneskelig. Det minimerer følelsen af at være offer, anderledes, forkert og alene. Det modvirker den sociale og følelsesmæssige isolation, som er en af de største kilder til lidelse for os mennesker.

Læs om mine grupper i MSC-forløb nedenfor

Orange Clouds
89356681_2477873622528834_60883092008599

Mine forløb

 

MSC grupper Frederiksberg

Næste MSC gruppe starter til foråret 2023. Kontakt mig nedenfor, hvis du ønsker at få direkte besked, når datoerne er klar.

Retræter Odsherred

Jeg afholder retræter i hver årstid i Mindful Selv-medfølelse med mere på Kirsebærgården i smukke Odsherred. Se mere her

 

Andre forløb Frederiksberg:

Fortsætter-forløb i nærvær og medfølelse starter i august 2022. Læs mere her og kontakt mig nedenfor, hvis du vil have direkte besked, når datoerne ligger klar.

Mindful Vinter Læs mere her

Farve Stain

Signe er en af de mest indfølende, klart formulerende og autentiske undervisere jeg længe har været i kontakt med. Hun evner at gøre kompleks viden og metode forståelig og anvendelig. Hendes undervisning veksler mellem faglige fremlæggelser og afprøvning af MSC værktøjer. Med hendes indføling og erfaring, skaber hun et trygt og nærværende rum til at undersøge hvordan det opleves at møde sig selv med self-compassion, for hele tiden at vende tilbage til det professionelle rum og erfaringsudveksle, og integrere ny viden og nye erkendelser. Jeg kan varmt anbefale et MSC-kursus eller -forløb med Signe Steenberger.

Kvinde,
Gymnasielærer og yogainstruktør

Anbefaling

bottom of page