Aut. psykolog Signe Steenberger
Supervision i gruppe
1-årig medfølelsesbaseret autorisationsgruppe for psykologer
- med naturmøder og de skiftende årstider som støttende ramme.
Gruppen er for dig, der ønsker supervision, støtte og udvikling af din terapeutiske praksis med voksne (individuelle og par samt andre relationer med tilknytningsbetydning)
I gruppen arbejder vi med hele dig dvs. de dele af dig, der er i spil, som psykolog og som menneske. Det gør vi både ift. supervision på dine sager, men også i forhold til, hvad der personligt kommer i spil for dig, når du arbejder som psykolog.
Naturmøder og de skiftende årstider som støttende ramme
Gruppen strækker sig over et helt år med mødegange placeret indenfor hver årstid. Vi inddrager naturen og de skiftende årstider som støttende ramme for den enkeltes læringsproces og gruppens fælles rum.
(Selv-) medfølelse som en fælles værdi og klangbund for gruppen
I gruppen har vi et særligt fokus på, hvordan nonspecifikke faktorer mellem klient og dig, kan vække både trygge og utrygge dele i forhold til dit eget tilknytningsmønster, der kan have brug for at blive mødt med accept, medfølelse og støtte. Vi har forståelse for, hvordan krydspresset mellem vores arbejde og familieliv påvirker os.
Læs mere udførlig beskrivelse af gruppen samt pris i pdf dokumentet her
Gruppen 2021/2022 er i gang, men kontakt mig, hvis du er interesseret i en lignende gruppe.
Anbefaling
Signe er en af de særlige supervisorer, som man møder sjældent, og som man kan lære rigtig meget af. Hun er fagligt stærk og har en helt særlig sensibilitet for at forstå mennesker og psykologiske processer. Jeg har oplevet, at Signe meget hurtigt fanger det, jeg kæmper med i mit arbejde (også når det ikke helt stod klart for mig) og er meget god til at udfolde problematikken og tilbyde mulige løsninger. Jeg har altid følt mig forstærket efter vores supervisionstimer. Derudover har jeg følt mig accepteret og støttet i mit arbejde, hvilket har gjort vores supervisionstimer til en meget behagelig oplevelse, der fremmer læring og udvikling. Jeg synes, at Signe har så meget viden og erfaring at tilbyde, og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger!