At skabe noget på din egen måde er kreativitet. Det kan være, du skaber noget i din have, eller i måden du indretter dit hus eller kontor på. Det kan også være kreativitet at lave mad eller at danse, synge eller strikke. Det kan være måden, du sætter dit hår på, vælger dine smykker eller klæder dig på. Det kan være måden, du samler mennesker omkring dig. Det kan være måden, du løser problemer på eller driver din virksomhed. Kreativitet er at skabe.
Som kvinder er vi skabende væsner. Det er en del af vores biologiske krop og hormonsystem at skabe liv. Jeg tror ikke, at krop og sjæl er adskilt, og derfor kan mange kvinder genkende at det at skabe også er en del af deres sjæleliv. Kreativitet forstås her bredt: Måder hvorpå du skaber bæredygtigt liv i og omkring dig - altså ikke blot begrænset til fx at tegne eller male.
Derfor er det for mange kvinder lidelsesfuldt, hvis kreativiteten brænder ud. Der er noget livsvigtigt, der er stoppet med at flyde indeni og udenpå. Det sker i perioder med stress og udbrændthed. Det sker også, når kontrol og praktik fylder for meget eller, når vi har taget os af andre mennesker og glemt os selv i alt for lang tid. Så går kreativiteten under jorden sammen med vores livskraft. Den er blevet glemt og føles utilgængelig Noget legende og frit er blevet væk, og hverdagen synes mere grå og tom uden, at vi opdagede, hvad det egentlig var der skete.
På mine retræter vækker vi kreativitet på præstationsfrie måder. Det er på små og nogle gange umærkelige måder, at jeg inviterer kreativiteten ind. I bevægelse, i visualiseringer eller blot i måden vi er sammen på. Små øjeblikker, der inviterer lidt fantasi og leg indenfor. Kreativt tilbyder jeg flere døre ind til forbundethed og livskraft. Det vi skaber sammen er ikke et produkt og det er ikke noget, der skal være smukt at se på. Det er mere livskraft og bærerdygtigt liv vi vækker på kreative måder.
Èn af de mere konkrete måder, jeg inviterer kreativiteten indenfor, er som afslutning på mine retræter. Her er der mulighed for at deltagerne binder deres egen krans, som de kan tage med hjem. Kransen er symbol på forbundethed og det cykliske, som vi arbejder med som bærende princip for hele, men i kransen kan den enkelte også “binde” de indsigter og budskaber ind i kransen, som hun tager med hjem fra retræte. Kransen er således et overgangeobjekt mellem retrætet og det liv, der skal beriges og leves mere bæredygtigt derhjemme. Den kan hænge et sted på din dør eller kontor som påmindelse om, hvad der er vigtigt for dig at integrere eller handle på i dit liv. Materialerne udvælger og finder deltagerne selv fra naturen omkring retrætestedet, hvor en del af deres personlige processerne netop er forgået i samspil med naturens store smukke og helende rum.
At bruge sine hænder kreativt fremmer i øvrigt også integrationsprocessen i nervesystemet på grund af den selvforglemmelse, der tit sker, når kreativitet og hånd tager over. Det er således også noget at det bedste, man kan gøre efter at havde arbejdet med dybere psykiske og sjælelige processer og det er både hyggeligt, sjovt og frit at gøre sammen.
Læs mere om mine retræter her
