Prisen, der betales for psykisk overlevelse, er høj ved traumer. For at redde sig selv, må man miste sig selv ved at tage psyken ud af kroppen. En adskillelse og fragmentering bliver nødvendig. Dissociation kaldes denne overlevelsesevne i psykologien.
Denne proces kan ikke udfoldes i sit eget tempo, før overlevelsen (dissociationen) er blevet forstået, æret og takket dybt for at have taget rollen på sig som bodyguard.
At tage de tabte dele af dig selv hjem og genforene krop og psyke står derfor centralt i al traumearbejde. På den måde kan du blive hel igen.
Det er også derfor, at traumesensitiv og traumeinformeret:
Yoga Kropsterapi Mindfulness og spirituelle praksisser
- kan være så gode.
Og derfor at;
Yoga Kropsterapi Mindfulness og spirituelle praksisser
der IKKE er traumesensitive eller traumeinformeret, men i stedet er performance og præstationsorienterede, grænseoverskridende og vedholdende dyrker ånd over krop, forkaster og går i kamp med egostrukturer (vores menneskelighed) med mere....
- er så skadelige.
Taknemmelighed og medfølelse og dyb respekt fremfor kamp, udskamning eller "åndelig transcendens" af dissociation er for mig den eneste vej til at blive hel igen.
Den var din bodyguard, og ja måske tager den lige lovlig meget over i dag, næsten som en vane, men den gør det kun, fordi den ikke kan skelne farlig fra ufarlig, ikke fordi den er forkert. Den forsøger stadig at redde dig, også selvom den nu tit går galt i byen. Men det gjorde den ikke dengang, da det ubærlige skete.
I terapi kan du hjælpe den, og få den til at stole på dig, og de evner, du har som voksen nu/den du er i dag - dit Selv. Men du kan ikke få dens tillid ved at forkaste den, kun ved at elske den. I kan begynde at lære hinanden at kende og samarbejde på ny.
Jeg sender alle, der har fundet veje til at redde jer selv en kærlig tanke. Også selvom de veje i dag nogle gange skaber et værre rod i dit liv, og du mærker, at prisen har været høj.

Comments