Aut. psykolog Signe Steenberger
Gratis
Kom og få en gratis "smagsprøve" på Mindful Self-Compassion
Efterfølgende er der mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere infomation om min næste gruppe for professionelle, der starter 25. januar 2019
Sted: Frederikberg Runddel 1 hos Frederiksberg Have Yoga
Der er pt. ikke arrangeret gratis smagsprøve
Tilmelding via min kontaktformular her
Om Mindful Self-Compassion for professionelle
Gruppen er for psykologer, pædagoger, sygeplejerske, læger, lærer, sygeplejersker og andre, der dagligt arbejder med klienters eller borgers lidelse.
I Mindful Self-Compassion for professionelle kultiverer vi vores selvomsorg fremfor vores selvkritik. Vi vender tilbage til jordfæstelsen, når vi opdager, at vi igen er på flugt i færd med at vende os selv ryggen. Vi vælger at møde os selv med samme medfølelse og kærlige venlighed, som vi møder vores klienter! Alt sammen med den intention at stå både kraftfuldt, åbent og kærligt i vores terapeutiske/pædagogiske/behandlende arbejde såvel som i vores privatliv med dem, der betyder allermest for os. Når det lykkes, er det som Bowlby, der drikker te med Buddha!
I gruppen vi du få mulighed for at bruge Mindfulness Self-Compassion til at tage hånd om eller forebygge udbrændthed og omsorgsgivertræthed.
Gruppen starter den 25. januar 2019 Tilmelding via min kontaktformular her. For mere info. Læs her
Hvad er Mindful Self-Compassion?
I Mindfulness spørger vi os selv "hvad lægger jeg mærke til i dette øjeblik?". I Self-Compassion spørger vi os selv "hvad har jeg brug for i dette øjeblik?". Mindful Self-Compassion er således evnen til at give dig selv det, du har brug for - nu og her i et smertefuldt øjeblik.
Mindful Self-Compassion består af tre dele, der ikke kan adskilles, og som til sammen hjælper os til at berolige og styrke os selv, når vi møder smerte og modgang i livet.
Mindfulness
- at tillade ubehagelige oplevelser, som de er, uden at fordømme, analysere eller fornægte dem
- at møde vores indre oplevelser med åbenhed, nysgerrighed og ikke-stræben
Mindfulness er forudsætningen for, at vi kan give os selv det, vi har brug for. Mindfulness handler nemlig om at observere, hvad der sker i øjeblikket og at registrere følelser og tanker, som de er, uden at vurdere eller undertrykke dem. Først når vi har tilladt at mærke det smertefulde her og nu, kan vi respondere med venlighed og medfølelse. Mindfulness er således første skridt til Self-Compassion.
Kærlig venlighed over for sig selv
- at være god ved sig selv
- at ville sig selv det godt
- at aktivt trøste og berolige sig selv
Kærlig venlighed betyder at møde sig selv med varme, forståelse, støtte og omsorg frem for selvkritik, nedvurderinger, krav eller foragt. Vi handler aktivt for at lindre, trøste og berolige os selv på baggrund af spørgsmålet "Hvad har jeg brug for lige nu?".
Fælles menneskelighed
- viden om at vi alle lider, og at det blandt andet er det, der forbinder alle levende væsener
- viden om at fysisk såvel som psykisk smerte er normalt og uundgåeligt
- viden om, at du ikke er alene i din smerte
Fælles menneskelighed handler om at erkende, at vi alle deler det samme eksistentielle livsvilkår, nemlig at vi hver og én kommer til at opleve fysisk og psykisk smerte gennem livet. Vi forstår, at oplevelsen af at være uperfekt er en del af det at være menneske. Når vi mærker noget smertefuldt, kan vi minde os selv om, at denne oplevelse er fælles menneskelig. Det minimerer følelsen af at være offer, anderledes, forkert og alene. Det modvirker den sociale og følelsesmæssige isolation, som er en af de største kilder til lidelse for os mennesker.