• LinkedIn Social Icon
  • Black Facebook Icon

© 2017 af Psykolog Signe Steenberger

Barnet bag spejlet

 

"Jeg mærker ingenting. Bare tomhed. Som et stort hul indeni"

 

Ensomhedens isolation, frygt og skam føles for mange af mine klienter som "ingenting" Som et dødt felt indeni. Fra barnsben har det døde felt hjulpet dem. Beskyttet dem mod at mærke den overvældende smerte, der altid ligger bagved "ingenting".

 

"Ingenting" har hjulpet dem med at fungere bedst muligt i de livsvilkår, der nu engang var blevet deres. Livsvilkår, der altid involverer voksne, der ikke har set dem eller voksne, som har skræmt eller skadet dem. Voksne, der var fanget i deres egen lidelse.

 

Nu kommer klienterne til mig, fordi prisen for "at mærke ingenting" er blevet for høj. Ulemperne overstiger fordelene. Udløbsdatoen er overskredet. "Ingenting" virker ikke så godt længere. For "Ingenting" har ikke bare spist smerten, men også glæden, vitaliteten, kreativiteten, passionen og kontakten med de allervigtigste.

 

Men hvordan bevæge sig fremad, når du mærker "ingenting"? Første skridt er villighed. Villighed til langsomt at begynde at mærke ind bag "ingenting". Og det kræver mod. Mod til villighed og villighed til mod. Men vigtigst af alt kræver det venlighed og dyb medfølelse. Medfølelse med det barn, der engang holdt et spejl op mod verden, og blev alene med "ingenting".

 

SE bag spejlet og vov at mærke det sted sammen med barnet. Tag rejsen tilbage og mærk tristheden, ensomheden og frygten bag spejlet. Se, mærk og sæt de ord på, der aldrig blev udtalt. Vær hans eller hendes vidne. Og tilbyd i rette tempo og doser din varme, din trøst og din beskyttelse. Tilbyd at tage ham eller hende ud af at være frosset fast i fortiden og komme med dig hjem  og leve i nutiden, så hun eller han langsomt kan blive tryg og fri og begynde at lege igen, og acceptér, hvis han eller hun endnu ikke er klar. Giv tid.

 

Denne tidsrejse er fantastisk at bevidne. Den kræver så meget mod, nænsomhed og langsomhed og ikke mindst gentagelse, og jeg har respekt for hvert et skridt mine klienter tager. Min største opgave som deres terapeut er at guide rejsen i det rette tempo, og at hjælpe dem med at håndtere de blokeringer af frygt, der forventeligt og altid kommer på vejen til dyb integration og healing.

 

Men så ENDELIG, endelig får barnet bag spejlet besøg! Endelig kan barnet blive sat fri fra at frosset fast i fortiden. Endelig kan den unge traumedel blive integreret i den voksne favnende del i kærlig forbundethed.

 

Det er en smuk rejse, men ingen vil påstå, den er nem, men kun du selv kan hente dine tabte dele hjem.

 

Sådan er det også at blive voksen.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload