Der er kun sorg, fordi der er kærlighed. Ær din kærlighed ved at mærke din sorg. Stil dig i midten af den. Kan du herfra høre, at sorgen kalder på, at du hører dens kærlighedsbudskab? Når vores sorg får mulighed for at flyde frit uden at overvælde os, åbner den for, at vi kan mærke kærlighed og taknemmelighed for dén, vi har mistet, for os selv - til vores ”VI” og til livet. Når det sker, så livgiver sorgen vores liv. Det er paradoksalt, men ikke desto mindre sandt. At sørge er en måde at ære dem, vi har mistet. Når vi ærer, kan vi vælge at integrere det vores kære stod for, så hans eller hendes egenskaber lever videre i os og i vores eventuelle børns liv. Herfra kan vi også skelne og vælge, hvad vi vil lade gå og slippe til døden. Men alle os, der har gået igennem store sorgprocesser, ved også, at man ikke slipper for at opleve enorm og dyb tristhed, og at angst, undgåelse, overvældelse og vrede tit stiller sig i vejen for, at sorgen kan flyde frit og blive til dybere kærlighed, der kan bringe nyt liv med sig.
I terapi besøger vi alle de dele, der kommer op og som kalder på at blive set, hørt og forstået og mødt med medfølelse. Når det sker, er det min erfaring, at vores smertefulde dele gang på gang falder til ro, og er villige til at træde til side, så din sorg kan få lov at flyde og åbne sig ind i kærligheden og taknemmeligheden for dén, du har elsket og mistet, for dig selv og for livet.
Når vi tør være med sorg og høre dens kærlighedsbudskab, hjælper vi ligeledes os selv med at skære alt det overflødige og overfladiske væk i vores liv. Dette er sorgens mulighed. Det er ikke en nem proces. Den er dyb, og den er smertefuld og oftest langvarig, men det er og bliver sorgens store mulighed.
Nogle sorgprocesser indeholder traumatiske oplevelser af selve dødsøjeblikket eller af at have set sin kæres døde krop. Det kan også indeholde skyld og fortrydelse over ikke at have kunne redde sin kære, ikke at have været dér, da døden kom, eller af ikke at have fået sagt farvel, fået sagt fra, fået valgt til. Ligeledes kan det nuværende tab vække tidligere tab, som forstærker smerten i nuet.
Sorgprocesser kan involvere vrede. Vrede på den, man har mistet og måske over alle hans eller hendes svigt. Vrede for den kærlighed, man aldrig fik, eller blot vrede på døden og dens ubønhørlige kompromisløse realitet. Hvad end du mærker, er alle disse dele af dig velkomne og afgørende at besøge på din vej til forløsning af sorgens mulighed for dybere kærlighed, taknemmelighed og mening.
Hvis døden indtraf som følge af selvmord, hører der en særlig skyld, vrede og fortvivlelse med til sorgens vej. Og måske en dyb frygt for at man selv eller ens børn kan ende dér, hvor en selvvalgt død, syntes at være den eneste mulige lindring på det, der føltes som ubærlig lidelse.
Uanset hvor du er på sorgens vej, guider og støtter jeg dig gennem samtale, visualiseringer, ritualer og meditation. Vi kan gå den vej sammen, for jeg har selv gået den, og jeg har gennem årenes løb gået den med mange mennesker, der har mistet. Alles veje er forskellige, men en ting er tilbagevendende i samtaler med mig; jeg hjælper dig med at lytte dybere ind og høre din sorgs kærlighedsbudskab.
