• LinkedIn Social Icon
  • Black Facebook Icon

© 2017 af Psykolog Signe Steenberger

Mindful Self-Compassion

I Mindful Self-Compassion (MSC) gruppe for professionelle (fx psykologer, læger, terapeuter, sygeplejerske, lærer og andre), der dagligt arbejder med klienters lidelse.

 

I MSC kultiverer vi vores selvomsorg fremfor vores selvkritik. Vi vender tilbage til rodfæstelsen, når vi opdager, at vi igen er på flugt i færd med at vende os selv ryggen. Vi vælger at møde os selv med samme medfølelse og kærlige venlighed, som vi møder vores klienter! Alt sammen med den intention at stå både kraftfuldt, åbent og kærligt i vores terapeutiske arbejde såvel som i vores privatliv med dem, der betyder allermest for os.

Gruppen er et 8-ugers evidensbaseret forløb udviklet af Kristin Neff & Christopher Germer. Via øvelser og forskningsbaseret viden erfarer du, hvordan du støtter, beroliger og holder dig selv både i dit privatliv og i dit arbejde med mennesker i lidelse. Viden og øvelser fra gruppen kan du ligeledes bruge i dit arbejde med klienter. Læs den fulde kursusbeskrivelse her

Kurset består af 28 timer fordelt på i alt 8 sessioner á 3 timer pr. gang samt en retrætedag på 4 timer. 

Formen på kurset er oplevelsesorienteret, dvs. en session består primært af praktiske øvelser. Forud ligger korte relevante teoretiske oplæg. Der lægges vægt på, at kurset ikke er gruppeterapi, men kultivering af færdigheder inden for Mindful Self-Compassion.

Kommende gruppRe:

I KØBENHAVN:
Forårssgruppen 2020

8 torsdage kl. 15.30 -18.30  samt en retræte-lørdag kl. 10-14.00

5.3

12.3

19.3

26.3

2.4

Påskeferie

18.4 (Lørdag kl. 10-14)

23.4

30.4 

7.5

Sted: Frederiksberg Have yoga, Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg

Pris: 6400 kr.

Du er sikret en plads i gruppen ved betalt faktura. Tilmelding er bindende ved betaling

Der kan betales i rater efter særlig aftale.

TILMELD DIG VIA MIN KONTAKTFORMULAR HER

I ÅRHUS:
 2-dages-introduktion til Mindful Self-compassion.

Læs mere her

Hvad er Mindful Self-Compassion?

I Mindfulness spørger vi os selv "hvad lægger jeg mærke til i dette øjeblik?". I Self-Compassion spørger vi os selv "hvad har jeg brug for i dette øjeblik?". Mindful Self-Compassion er således evnen til at give dig selv det, du har brug for - nu og her i et smertefuldt øjeblik.

Mindful Self-Compassion består af tre dele, der ikke kan adskilles, og som til sammen hjælper os til at berolige og styrke os selv, når vi møder smerte og modgang i livet.

Mindfulness

- at tillade ubehagelige oplevelser, som de er, uden at fordømme, analysere eller fornægte dem

- at møde vores indre oplevelser med åbenhed, nysgerrighed og ikke-stræben

Mindfulness er forudsætningen for, at vi kan give os selv det, vi har brug for. Mindfulness handler nemlig om at observere, hvad der sker i øjeblikket og at registrere følelser og tanker, som de er, uden at vurdere eller undertrykke dem. Først når vi har tilladt at mærke det smertefulde her og nu, kan vi respondere med venlighed og medfølelse. Mindfulness er således første skridt til Self-Compassion. 

Kærlig venlighed over for sig selv

- at være god ved sig selv

- at ville sig selv det godt

- at aktivt trøste og berolige sig selv 

Kærlig venlighed betyder at møde sig selv med varme, forståelse, støtte og omsorg frem for selvkritik, nedvurderinger, krav eller foragt. Vi handler aktivt for at lindre, trøste og berolige os selv på baggrund af spørgsmålet "Hvad har jeg brug for lige nu?".

Fælles menneskelighed

- viden om at vi alle lider, og at det blandt andet er det, der forbinder alle levende væsener

- viden om at fysisk såvel som psykisk smerte er normalt og uundgåeligt

- viden om, at du ikke er alene i din smerte

Fælles menneskelighed handler om at erkende, at vi alle deler det samme eksistentielle livsvilkår, nemlig at vi hver og én kommer til at opleve fysisk og psykisk smerte gennem livet. Vi forstår, at oplevelsen af at være uperfekt er en del af det at være menneske. Når vi mærker noget smertefuldt, kan vi minde os selv om, at denne oplevelse er fælles menneskelig. Det minimerer følelsen af at være offer, anderledes, forkert og alene. Det modvirker den sociale og følelsesmæssige isolation, som er en af de største kilder til lidelse for os mennesker.