• LinkedIn Social Icon
  • Black Facebook Icon

© 2017 af Psykolog Signe Steenberger

Mindful Vinter

”Du kan kun læne dig ind i vinterens favn og tillade dig selv at sanse, at mørket er svangert med spirende Liv, der bryder frem, når tid er” - Tanja Fievé Eskesen

 

Vinter er for mange forbundet med tungsind og ubehag. Kroppen går i hviletilstand og energien er lav. Mange frygter dette skift fra sommerens lyse udadrettede energi til vinterens mørke tilbagetrækning. Vi begynder at kæmpe i mod. Vi vil ikke have, det er sådan. Vi forsøger at presse vores krop og sind til at være anderledes; lysere, friskere og mere udadvendt. Men det lykkes sjældent. Tværtimod. Når vi går i kamp med virkeligheden forstærkes lidelsen.

 

Mindful Vinter er en anden vej.

Over 4 gange mødes vi i et kvindefællesskab for at fordybe den mulighed, der ligger i vinterens tilbagetrækning. Om vinteren løber kraften nemlig under jorden. Det ses i naturen og særligt hos træerne. Her trækkes kraften ned i rodnettet, hvor der samles energi og kraft til at spire til foråret. Hvis vi med vågenhed giver os tid at lytte indad og nedad, kan vi forbinde os til samme kilde af kraft. En kraft, der i sin langsomhed kan være ladet med ro, indsigt og kreativitet. Denne vågenhed kan hjælpe os med at rodfæste os i vores værdier og kvindelighed og lade op til forårets komme. Det er en langsom og nænsom vej, og den går gennem en træning i mindfulness.

Signe Steenberger vil undervise ud fra sin 12 års erfaring som autoriseret psykolog og supervisor samt sin træning hos Heinrich Birk Johansen i mindfulness og naturmeditation og sin uddannelse fra Center for Mindful Self-Compassion, San Diego. I gruppen træner vi basale færdigheder indenfor mindfulness, kærlig venlighed og selv-medfølelse. Derudover vil vi arbejde med jordfæstelse, kraft og mod ved hjælp af meditative visualiseringer.

 

Skal du med?

Vi mødes 3 torsdage 3 timer indendørs og én lørdag 4 timer i stilhed, hvor vi tilbringer noget af tiden i Frederiksberg have, hvis vejret tillader det.

Datoer:

Torsdage kl. 15.30-18.30

9.1

16.1

25.1: Obs: LØRDAG kl. 10-14.00

30.1 

Sted: Roligt og smukt lokale hos Frederiksberg yogaskole i Frederiksberg have, Frederiksberg runddel 1

Anbefalet litteratur: Kællingens bog af Tanja Fievé Eskesen

Målgruppe: Gruppen er for dig, der  ønsker at lære mindfulness. Du behøver ikke at have kendskab til mindfulness forud for kurset.Det er også for dig, der allerede kender til mindfulness, men ønsker at  fordybe eller fastholde din meditative praksis og forbinde den til vinterens energi og din kvindelighed. I begge tilfælde gælde det, at du er i generel personlig balance. Kurset er ikke for dig, der lider af kliniske og/eller tilbagevendende depressioner, stress eller anden psykisk lidelse samt står i akut krise og tab. Disse tilstande kræver terapeutisk støtte og behandling, hvilket ikke tilbydes i gruppen. Skriv til mig, hvis du har brug for terapeutisk hjælp eller en viderehenvisning.

Pris: 3500 kr. 

Tilmelding sker via min kontaktformular her. Læs mere om mig på her